Mandag. 5/11-2012.

Dagen hvor jeg starter mit blogindlæg. Her kan man følge min vej videre herfra. Dagen hvor mine venner får et link til denne side, og de kan se hvor langt ude jeg er, og min kamp til at komme tilbage til et forholsvist normalt liv.

Vi skruer tiden tilbage til fredag den 2/11-2012....

J-dag..... dagen starter som den skal, gør klar til at tage på arbejde, og glæder mig til en aften sammen med gutterne, det er jo J-dag.....

Midt på formiddagen ringer min chef... der er noget helt galt med nogle tal i vores computersystem.... jeg spiller dum... men vi må jo kigge på det siger jeg.... selvom jeg godt ved at nu bryder verden sammen omkring mig... der er jo ikke andet at gøre end at tilstå.... Det er ikke en fejl... men bevidst snyd.....

Jeg kommer over til chefen, rimelig fattet, klar til at lægge alle kortene på bordet, det er tid til at få ren samvittighed.....

Jeg forklarer, og indrømmer.... Chefen er meget skuffet, og i chok.... forståeligt nok.... En halv times samtale ender med bortvisning og politianmeldelse... det måtte jo ske.... Jeg har jo misbrugt hans tillig, taget af hans penge... selvom intentionen hele tiden hart været at finde en løsning på de financielle probemer der har været.... Men det er jo for sent nu... Hvorfor jeg ikke har kunne tage mig sammen til at indrømme overfor mig selv, og min familie at der er problemer med økonomien, og at jeg havde brug for hjælp til at komme på ret køl... Det ved jeg ikke... og jeg kommer nok til aldrig til det....

Jeg ringer efter min far.... jeg skal jo hjem på en eller anden måde..... Mens jeg venter tænker jeg på hvordan far og mor tager det, og ikke mindst min kæreste, som jeg også har en pige på 14 måneder med.... Vil hun forlade mig nu ?? Er det ikke det eneste rigtige ?? Hvad med fængslet, og fremtidens muligheder for at få arbejde ?? Det hele kører rundt... Men midt i det hele føler jeg en ufattelig lettelse... lettet over at ikke skulle skjule noget mere for nogen...... Men så kommer frygten..... Frygten for at se folk i øjenene.... forklare dem hvad jeg har gjort... frygten for hvad de vil sige.... og hvor mange der vil vende ryggen til mig.... Men sket er sket.......

Da far kommer og vi begynder at køre hjemad, må jeg jo forklare hvad der er sket.... Far tager det meget roligt, men jeg er ikke et sekund i tvivl om at han er skuffet... meget skuffet... Men nok også en smule glad for at jeg er ærlig overfor ham....

Vi kommer hjem... kæresten er hjemme (sygemeldt) og undrer sig over at jeg er hjemme... Hun er godt klar over at der er noget helt galt..... Jeg forklarer hende det hele... og slutter af med 'jeg forstår godt hvis I vælger at forlade mig, jeg har fortjent det' Hun siger ikke noget.... stirrer bare på mig og siger så 'hvorfor skulle vi forlade dig ?? Det er nu du virkelig har brug for os'

Resten af dagen sumper jeg i sofaen... prøver at se en vej ud af mørket.... klokken bliver 1800.... nu skulle jeg have været ude med vennerne til en hyggelig aften... i stedet for sidder jeg og har ondt af mig selv..... igen kommer spørgsmålet, 'hvordan skal jeg få det sagt til dem ??'

Kæresten går tidligt i seng... jeg sidder og stirrer fjernsyn.... Får ikke meget ud af det jeg ser.... tankerne er andre steder.... Falder i søvn... sover en halv time... og er lysvågen igen... Det fortsætter hele natten... total søvn.... ca 3 timer.....


Lørdag den 3/11-2012

Det er en af vennernes fødselsdag.... det er ikke i dag jeg skal fortælle dem det........

Jeg er vågen da kæresten står op..... jeg har ikke været i seng, men ligget på sofaen hele natten....
Jeg er stadig meget mut, og kæresten vælger at ringe efter min bror.... En af de eneste hun ved kan komme helt ind på livet af mig.....

Han kommer... vi kører en tur.... lige hvad jeg har brug for... komme væk fra det hele.... selvom vi også snakker om situationen... han prøver at give mig selvtillid til at komme videre....Sparke mig i gang..... Jeg kommer i hvert fald i tomgang.....
Vi kommer hjem igen... og vi kigger på budgettet... ser hvad derer vi kan gøre her og nu..... Vi finder et par løsninger, men må vente til søndag, hvor min far kommer og kigger på det sammen med os....

Lørdag aften..... minder ufatteligt meget som fredagen... sidder igen og får ondt af mig selv... eller rettere, bliver vred på mig selv.... bliver selvdestruktiv...... ødelæggende..... (Når man læser det lyder det som overvejelse om selvmord eller lignende, det er ikke tilfældet) Natten foregår også på samme måde... sove lidt, se fjernsyn, sove lidt igen osv......

Søndag den 4/11-2012

Storebror og far kommer.... vi kigger igen på det.... det ligner stadig lort... men de 3 løsninger der måske er, er de eneste veje ud af det her..... Omlægning af lån osv... vi blvier enige om at det er vejen frem, hvis vi kan komme igennem med det...

Søndag aften.... 6 ansøgninger er sendt, vi må se om der ikek kommer et eller andet ud af det.... Jeg skal jo igang igen


Så tilbage til i dag......

Sikke meget der skal udfyldes... tilmelding på jobcenter som arbejdsløs, tilmelding til A-kassen... se efter nye jobs.....

Og så dette...... Skrive min blog..... Min kur til mig selv, og måske andre der er havnet i lort til halsen.....

Bloggen er også til mine venner.... min forklaring til dem om hvad der er sket... de ved endnu ikke noget... Men det gør de om lidt......

Nu må vi se hvad de siger.... og hvad de gør......